Hvad søger du?

Priser og zoner

Du kan her læse svar på ofte stillede spørgsmål:

Kan jeg risikere selv at skulle betale noget i forbindelse med forsøget?

Du vil aldrig skulle bruge egne penge under forsøget. I hver testperiode skal du teste et afgiftssystem, hvor du betaler en fiktiv vejafgift for at køre i din bil. Forsøgets fiktive vejafgifter fratrækkes automatisk dit kørselsbudget. Hvis kørselsbudgettet bruges op i løbet af testperioden, vil din kørsel fortsat blive registreret, men der vil ikke ske en opkrævning.

Jeg er lige startet i forsøget - hvorfor betaler jeg ikke vejafgifter?

Alle deltagere i forsøget starter med en kontrolperiode, hvor de ikke betaler vejafgifter.

Du får et individuelt kørselsbudget i appen i testperioder, og det budget vil blive reduceret med en vejafgift, når du kører. Indtil da vil dit budget være 0 kr. 

Det er vigtigt, at du registrerer ture under hele forsøget. Det vil sige i både kontrol- og testperioder.

Hvor skal jeg betale afgifter i forsøget?

Du kan se et kort over alle steder, hvor du i testperioder skal betale afgifter ved at klikke på "Zoner med vejafgifter" i appen.

Du kan læse mere om zonerne her.

Hvad koster min tur?

Du kan få et estimat af prisen for en planlagt tur ved at vælge "Beregn fremtidig tur".

Når du kører en tur, skal du registrere den i appen. Se hvordan du registrerer i vores guide til iPhone eller Android.

Når din tur er afsluttet, vil der stå i appen, at ”turen er afsluttet”, og du vil få en estimeret pris for turen. Hvis du ikke har passeret et nummerpladekamera, bliver turen bekræftet umiddelbart efter, den er afsluttet, og der vil stå ”turen er bekræftet”. Herefter vil en endelig pris for turen stå under ”Seneste aktivitet”, og den vil blive fratrukket dit kørselsbudget.

Hvis du har passeret et nummerpladekamera, vil der gå lidt længere tid, inden ”turen er bekræftet”. Det skyldes, at det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem appen og data fra nummerpladekameraet.

Du kan se eksempler på, hvad forskellige ture i Danmark vil koste i vejafgifter i forsøget:

Hvad sker der, hvis jeg ikke registrerer en tur?

Hvis du kører en tur – uden at have registreret turen i appen – og passerer et nummerpladekamera, vil du få en fiktiv bøde. Der er både stationære og mobile nummerpladekameraer, og de placeres strategiske steder. Bøden fratrækkes automatisk dit kørselsbudget.

Vær opmærksom på, at du kan registrere en tidligere tur indtil midnat dagen efter turen.

Vælg ”Registrer en tidligere tur” i appen.

Indtast startsted, tidspunkt, slutsted og tidspunkt.

Hvorfor har jeg fået en fiktiv bøde i forsøget?

Du har fået en fiktiv bøde, fordi din bil har passeret et nummerpladekamera uden, at turen er korrekt registreret i appen. Bøden fratrækkes automatisk dit kørselsbudget.

 

Hvornår er overtrædelsen sket?

Bøden er udstedt mere end 48 timer efter overtrædelsen.

Du kan se, hvornår overtrædelsen skete ved at klikke på den tur, der har fået en bøde under seneste aktivitet i appen.

Vær opmærksom på, at du ser et andet tidspunkt i overblikket over seneste aktivitet,  hvor der står 48 timer efter overtrædelsen.

 

Har en anden i din husstand kørt bilen?

Så kan du invitere andre i din husstand til at deltage i forsøget. Se hvordan i vores hjælpevideo på siden Opret profil og inviter andre.

Ellers kan du registrere deres ture i appen indtil midnat dagen efter turen:

  • Vælg ”Registrer en tidligere tur” i appen.
  • Indtast startsted, tidspunkt, slutsted og tidspunkt.

Hvad gør jeg, hvis jeg er blevet fejlopkrævet?

Mener du, at der er fejl i din rute, eller er du blevet opkrævet flere gange for samme tur, så kan du melde det via appen.

Klik på "Rapporter et problem i appen" og meld fejl på turen.

Hvor og hvornår er myldretiden?

Der er myldretid på hverdage fra kl. 7-9 og 15-18 i København City og Forstad, mens den i Aarhus og resten af landet er fra kl. 7-9 og 15-17. Se et kort over zonerne

Har du spørgsmål, feedback eller oplever problemer med appen? Så er du velkommen til at tage fat i os:

Skriv til os

Du kan give dine input via appen eller sende en mail til

Ring til os

Mandag-fredag 8:30-11.30
+45 7080 3379
Sprog: Dansk

Sprog: Dansk